I mit arbejde som mentor gennem adskillige år, har jeg oplevet mange tilfælde, hvor der tilsyneladende kunne være sket en ændring tidligere. Blandt de årsager jeg oplever for ikke at søge eller tage mod hjælp og sparring er der tre gentagne temaer:
- Stolthed: Ingen skal give mig råd, det går fint.
- Frygt: Ingen må se mine fejl, jeg er ikke en fiasko.
- Mindreværd: Jeg vil ikke være til besvær.
Så længe du gør hvad du gør ud fra et åbent hjerte og uden at ville genere andre, kan du bruge disse ledetråde til at styrke dig selv:
- Du gør det ALTID godt nok.
- Du er ALDRIG en fiasko.
- Du er aldrig til bevær for den der har et åbent sind.
Det betyder altså, at hvis du kommer til at genere andre, uden at det var din mening, så kan du kun blive beskyldt for ikke at have tænkt dig om. Og det er i sig selv ikke nogen overtrædelse af noget som helst. Hvordan modparten tager det, er ud fra den udvikling vedkommende har brug for.
I praksis gør det, at du ikke skal tage det personligt, hvis andre ikke har samme indstilling til situationen, som du har. Det eneste du kan gøre, er at acceptere det udfald der kommer, hvor du så i givet fald har været trigger til en proces, der alligevel skulle trigges.
Du modtager hjælp hver dag
Uanset om du er på arbejde, går i skole eller er hjemmegående, så får du hjælp hver dag og du gør en forskel for andre mennesker.
HVER dag.
Eksempel: Computere, TV, køleskabe, vækkeure, ovne …. bruger elektricitet. Elektriciteten bliver lavet på et el-værk, leveret gennem et ledningsnet og du kobler til gennem stikkontakter i huset (som nogen har bygget og andre forarbejdet eller leveret materialerne til).
Det er kanaler, som giver andre mennesker løn, så de kan have brød på bordet og tag over hovedet. Altså bidrager du til deres eksistens. Du gør en forskel for andre.
Du får dermed direkte eller indirekte hjælp hver dag. Langt det meste af den hjælp vil du ikke selv kunne bringe ind i din hverdag.
Hvordan påskønner du den hjælp der bliver givet?
Ved at blive bevidst om den hjælp du allerede får og ved ikke at tage den for givet, kan det hjælpe dig til at blive bevidst om:
- At du ikke er en belastning.
- At du ikke skal være for stolt til at bede om hjælp.
- At du ikke laver fejl men skaber trin i en udvikling.
Sidst og af største betydning: