DU ER NØDT TIL SELV AT GØRE NOGET. Det virker ikke, at du overlader til eksperter, hvad du har brug for i dit liv. Lyt til din krop, lyt til dine behov, lyt til dit liv. Tag derefter de beslutninger der skal til, for at du kan løfte dit helbred, dit liv og dig selv derhen, hvor det har brug for.

Hvis andre har en anden mening om, hvad du skal i dit liv, så har de måske ret. Måske har de ikke. I alle tilfælde skal, og bør det være dit valg, hvad du vælger at bruge dit liv til, så længe du ikke generer andre med dine valg. Det betyder ikke, at du ikke kan lave noget, som er grænseoverskirdende. Hvis du skal være grænseoverskridende, skal det være sammen med nogen, der er enige med dig i dette.

Det må også blive dig selv, som påtager dig ansvaret for den udvikling, som du kommer ud i. Set i lyset af personlig udvikling, så er den vej, som du selv vælger også den vej, som du har brug for at gå. Du har brug for at gå den i tillid til, at de beslutninger som du tager, også er de rigtige for dig.

Uanset i hvilken relation du ser dig selv, om det er familie, om det er kollegaer, om det er samfundet, så er du underlagt de rammer, som denne relation bestemmer. Der er altid etiske og moralske rammer. I samfundet er der love og regler på en masse områder. Hvis du vælger, at betragte dem som rammer i stedet for at betragte dem som begrænsninger, så kan det blive lettere at navigere i.

Brug derfor altid din selvbestemmelse indenfor de rammer, som du har mulighed for. Det vil styrke og fastholde det flow og den energi, som du har brug for i livet. Og lige så meget, at du har ret til at vælge til, så har du også ret til at vælge fra. Så længe at du gør det på en ordentlig måde.

Grænser i balance

De grænser, som du sætter, skal være på dine betingelser, så længe, de ikke er urimelige. Du skal altså være Ok med, at andre kan sætte grænser for dig, som for dem er rimelige, uden at du synes, at det er tilfældet. Det er derfor muligt, at du kan synes andres grænser, er urimelige. Andre kan på samme måde synes, at dine grænser er urimelige.

I kommer til enighed, ved at være enige om, at I ikke er enige, og så skal I gensidigt respektere hinandens grænser. Hvis ikke du kan få dine drømme opfyldt gennem de relationer, som du allerede har, så må du enten finde nogle nye relationer, eller du må give slip på dine drømme. Det er altid dit valg.

Vælger du at finde andre relationer, som du kan udleve dine ønsker med, bør det være i accept fra de relationer, som du forsætter med at have.

Du er ansvarlig overfor de relationer, som du har indgået utalte og italesatte aftaler med. Har du brug for andre rammer, må du aftale dette og i givet fald finde nye og eller andre relationer. 

Bogforslag

At turde sætte grænser kræver en særlig form for mod, god evne til selvbeskyttelse og omsorg for sig selv. Mod til at løbe en nødvendig risiko for at skuffe mennesker, der betyder noget for en. At springe over hvor gærdet er lavest og undlade at sætte grænser kan medføre store og uoverskuelige følelsesmæssige og sociale problemer. Det er vigtigt at vide, når der må være en kant!

Denne bog handler om forskellige former for grænser og begrænsninger, som vi alle livet igennem har brug for. Det lyder måske let. Når grænserne trænger til justering, skal du bare sige nej! Hvor svært kan det være? Men for de fleste er det alligevel en kæmpe udfordring i livet.

LÆS MERE OG KØB BOGEN PÅ SAXO.COM