I Biblen er en fortælling om, hvordan Eva og Adam forvises fra Edens Have, efter at de har spist af kundskabens træ. Træet for kundskab om godt og ondt. Indenfor personlig udvikling i den form som Livsdesigner tegner, giver det et klart billede af, hvordan vi som mennesker optimalt har brug for at være og agere. Eller rettere, hvad vores udfordring er.

Kundskabens træ tegner i denne henseende et symbolsk billede på, at vi mister tilliden til det, som er større end os. Vi gør os til dommere, og vi fravælger muligheden for at lade os lede. Det kan beskrives som naivt at lade forsynet råde. Samtidig kan det også beskrives som yderst tillidsfuldt.

Det betyder ikke, at vi ikke skal, eller kan have, ønsker og mål for livet. Derimod er det faktisk en af de forudsætninger, som er. Altså at have ønsker og mål i livet. Vi skal forvalte vores liv og udvikle os, så vi kan løfte os selv og vores omverden. Det er tilsvarende en lignelse fra Biblen om “De betroede talenter”.

En af menneskets udfordringer er bekymringer. Vi bekymrer os om stort eller småt eller om begge dele. Vores bekymringer er også over, om vi lever op til andres forventninger – eller det, som vi tror, er andres forventninger. Vi gør os altså til dommere. Hvis ikke overfor andre, så i hvert fald overfor os selv.

Ved at hengive vores liv til en højere styring, holder vi på vores energi, da vi ikke bruger energien på at bekæmpe det, som vi i vores hjerner udtænker til at være bekymringer. Hav derfor tillid til, at livet flasker sig, lige som du har brug for, i forhold til de mål, som du sætter dig med livet. Hvis du oplever, at du bliver guidet i modstridende retninger, så find det, der bor i dig, som modarbejder det ønske, som du ønsker dig mest.

 

#INDREFRED #DE3TRINTILSUCCES #LOVENOMTILTRÆKNING #TILLID