Du visualiserer hver eneste dag. Det, som du visualiserer viser sig som den dagligdag du oplever. Årsagen til, at du ikke oplever nogen ændring, er, at du gentager den visualisering, som du havde i går, og i forgårs, og dagen før og …

Når du i dag har samme tankesæt og samme struktur i dine følelser, som du havde i går, så bliver resultatet i dag også det samme, som det resultat du fik i går. Det betyder altså, at hvis du skal have et andet resultat, end det resultat som du plejer at få, så skal du gøre noget andet, end det du plejer at gøre – hvilket du nok har hørt før 🙂

Måske du oplever, at du ikke synes, at du visualiserer. Det gør du. Også selvom du ikke kan få billeder på. Det er særligt dine følelser, som bliver til den virkelighed du oplever. Dine tanker er i sig selv ikke af samme betydning.

Jeg kan se, at der er forskel på, hvordan kreative mennesker visualiserer og den måde, som mentale mennesker visualiserer. Som mentalt menneske har du nøjagtig de samme muligheder, du skal blot gøre det på en anden måde.

I de programmer, som jeg har været igennem indtil nu, er der kun en vej forklaret, og det er visualisering. De har bare ikke virket særligt godt, for jeg er ikke god til at sætte billeder på.

Det er først for nylig, at det er gået op for mig, hvordan det virker og hvad der sker. Det vil jeg gerne dele mine oplevelser med dig.

Visuel og/eller mental manifestation

Af de observationer som jeg har gjort mig, er der to retninger indenfor manifestation: Den visuelle vej og den mentale vej. Begge er lige kraftige, og begge er lige skabende. Udfordringen er, som jeg ser det, at vi er blevet skolet til, at skulle visualisere, også os, der er mentale mennesker.

Hvis ikke du har held med dine manifestationer af det, som du gerne vil opnå, så kan du måske bruge nedenstående.

Den visuelle vej – er den vej, som jeg har indtil nu, har fået beskrevet i de programmer, som jeg har deltaget i: At skabe et indre billede, og så lade det synke ind og omfavne af følelser, som gør, at jeg bliver draget mod en livssituation, hvor manifestationen kan opstå, så jeg kan gribe den, og få den indfriet. Min erfaring er, at denne model kræver, at hjernen er i ro, hvilket kan ske i en meditativ eller døsig tilstand. Samtidig skal der være bevidsthed på, hvad jeg ønsker at skabe.

Tilliden til, at ønsket går i opfyldelse, er mærkbar, når ønsket har sat sig i ønskeskyen.

At skrive med den modsatte hånd, kan være en hjælp, hvis du er et visuelt menneske.

Den mentale vej – er den vej, som jeg netop har fået øje på: At jeg tager en spontan beslutning om, at det er et ønske, som går i opfyldelse. Jeg kan forinden forme mine tanker om det, som jeg gerne vil opnå. Fordybe mig i emnet, og forme det resultat, som jeg ønsker at få. Det vigtige er den spontane beslutning (som i et viljefast princip). Det er lidt som at ønske sig en stor gave uden at være forbundet med ønsket om, at den kommer.

Tilliden og tålmodigheden skal være tilstede og troen må ikke sættes på prøve.

At skrive med den modsatte hånd, er ikke nødvendigvis nogen hjælp, da det skaber fokus på at skrive og i værste fald irritation. Til gengæld bliver du bedre til at skrive med den modsatte hånd.

For både den visuelle og den mentale vej gælder det om at give slip på efterjusteringer af ønsket samt at slippe tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre, da både justeringer og tvivl vil hæmme eller afslutte processen.

Det er tænkeligt, at der kommer flere refleksioner omkring dette emne og emnet er helt sikkert ikke udtømt. 

Bogforslag

Loven om Tiltrækning reagerer på det, du føler. Der er kun en måde at få et andet resultat, og det er ved at sende en anden vibration. Denne lavpraktiske og trin-for-trin arbejdsbog giver dig et redskab til netop det.

På 100 dage kan du foretage bemærkelsesværdige ændringer i din vibration, så du kan begynde at tiltrække mere af det du gerne vil have.

LÆS MERE OG KØB BOGEN PÅ SAXO.COM