Endelig forstod jeg den pengefrygt, som jeg ikke vidste, at jeg selv havde plantet i mig. Det var, da jeg startede min terapeutiske uddannelse i 2012 og i den allerførste terapi. Min frygt var for ikke at have penge nok og frygten for, at jeg skulle gå fallit. Jeg fik samtidig forståelse for. hvornår jeg havde plantet denne frygt i mig, og det var sket ca 15 år tidligere under mine daglige meditationer.

Det er altså længe at bære på en indre tilstand, som bare nager, uden at kunne finde årsagen til den, og jeg vil gerne dele årsagen med dig, så du kan takle uden om samme fælde, og så du i stedet kan sikre, at du laver opbyggende meditationer. Hvis du hænger på, får du svaret på, hvordan jeg fik plantet min frygt. Først vil jeg give dig lige en praktisk anvisning ud fra mine erfaringer.

I mit kursus De 3 trin til succes er de tre trin: Vær positiv, Vær målrettet og Vær tillidsfuld. Det er ikke uden grund. Gennem de forløb og kurser, som jeg har deltaget i omkring læren om manifestation, er meditation og mindfulness med som standard i undervisningen og som en hjælp til, hvordan ønsker bliver til manifestationer. Og i meditation og mindfulness er alle tre punkter vigtige.

Meditation og mindfulness medvirker til at flytte de dagsbevidste tanker og ønsker over i underbevidstheden, hvor den egentlige tiltrækning af ønsket sker. Underbevidstheden gør os opmærksom på de valg, som vi skal tage i vores liv for at få ønsket til at gå i opfyldelse. Derfor bliver underbevidstheden en form for magnet i vores liv – eller den virker som sådan.

Når du laver meditation og mindfulness, er det derfor vigtigt om dine tanker, og følelser er ladet med positive eller negative indstillinger, for det er dine tanker og følelser som den meditative og mindfulle tilstand bringer ind i underbevidstheden. Og vi snakker ikke bare i minutterne op til. Vi taler om din grundliggende livsholdning. Er den positiv, eller er den negativ?

Hvis din grundliggende livsholdning er ladet med negativitet, med sladder og med ynk, så vil det også være den slags oplevelser, som din underbevidsthed vil bringe dig mere af. Når din livsholdning er positiv, vil det tilsvarende være gode og positive oplevelser, som din underbevidsthed vil gøre dig opmærksom på.

Derfor bliver meditation og mindfulness mere en udfordring for dig, hvis ikke du er opmærksom på dette forhold. Det var jeg ikke, da jeg fik plantet frygten i mig. Jeg brugte meditation som en vej til at finde balance i en periode, hvor jeg var økonomisk vældig udfordret.

Den umiddelbare oplevelse for mig var, at jeg fandt ro. I dag kan jeg se, at jeg samtidig fik plantet frygten for at mangle penge, for det var den følelse, som jeg gik med i hverdagen. Og det var så dybt, at jeg senere blev mentalt påvirket, når kassen var tæt på tom, eller når jeg stod med en regning, som jeg i det aktuelle øjeblik ikke havde penge på kontoen til at kunne betale.

Det gode er, at du altid har mulighed for at ændre på dine tanker og dermed også efterfølgende på, hvordan du føler. Sørg derfor altid for, at du har en positiv intension, når du går ind i en meditativ eller mindful tilstand. På den måde sikrer du dig, at du ikke får plantet negative udfordringer i din underbevidsthed, som du senere må bokse med at komme af med.

 

#INDREFRED #DE3TRINTILSUCCES #SELVVÆRD #SELVTILLID #Havtillid