1:1 Premium – Fra yder til nyder
Sådan kommer du fra et liv, hvor du er yder, og hvor du kan være presset eller stresset eller på vej til at have stress, og til et liv, hvor du er nyder og har frihed til at gøre, hvad du har lyst til.
Min rejse fra yder til nyder
For en del år tilbage arbejdede jeg en del med computere. Det betød, at mine venner og min omgangskreds ofte spurgte om hjælp. Da jeg ville være en flink fyr, så sagde jeg Ja til disse opgaver, og jeg så det som en udfordring, hvis det var lidt bøvlet. Så syntes jeg nemlig. at jeg virkelig gjorde en indsats, og at jeg gjorde en forskel.
På et tidspunkt reparerede jeg en computerfejl for et vennepar. Det tog en hel weekend, da der var flere fejl samtidig. Da computeren blev hentet, fik jeg to flasker økonomisk vin fra den lokale høker som tak for hjælpen. Det var altså ikke den fedeste betaling. Jeg fortalte ikke venneparret, hvor lang tid jeg havde brugt, så det er ikke en anklage mod dem. Til gengæld gik det op for mig, at jeg faktisk var ret krævende og ikke særlig rar overfor mig selv. Så lille en betaling for så meget arbejde, tænkte jeg bare.
Det blev øjeblikket, hvor jeg tog et opgør med mig selv. At jeg ikke ville udsætte mig selv for den ydmygelse mere. Jeg ville være min egen bedste ven, og fra den dag har jeg sagt Nej til sådanne opgaver. Det har kostet nogle “venskaber”, og det er så helt i orden. Hvis ikke et venskab er andet end gratis arbejde, så er det ikke noget venskab.
U D T A L E L SE
Jeg har ind imellem svært ved at have tillid til at ting skal gå mig godt, jeg er helt klar over dette uheldige mønster og arbejder bevidst med det. Alligevel kan jeg sagtens falde i og pludselig finde mig selv i gang med negative tankemønstre, som på ingen måde er fremmende for et positivt og kærligt livssyn eller for succes i livet. Steen var rigtig god til at stille de fastholdende spørgsmål, så jeg ikke fik mulighed for at "smutte" uden om, men gå lige til kernen. Efter vores samtale har jeg brugt flere af de sætninger Steen "gav" mig, når jeg har opdaget at jeg ikke var tillidsfuld i forhold til min udvikling. Det har været meget virksomt og betyder at jeg hurtigere kan tilgive mig selv og komme videre i det positive/livsbekræftende spor. Selve samtalen var utrolig behagelig også selvom, Steen gik lige til kernen... Endnu en gang TAK.
Min største frygt
Hvad var det lige, der gjorde, at jeg ikke tog den beslutning tidligere? Jo, det var, fordi jeg ikke ville være en dårlig ven. Og det blev jeg så overfor mig selv i stedet for. Det var også, fordi jeg frygtede, at mine “venner” så ville forsvinde, og at jeg ville blive alene. I praksis var det jo en fuldstændig tåbelig tanke, kan jeg se i dag, selvom det var sådan, at jeg havde det.
Når jeg ser tilbage, så var jeg bange for at stå med samme oplevelse som efter en skilsmisse eller som efter et kærestebrud eller efter at være blevet udstødt af mine faste venner. En fuldstændig ubegrundet frygt som dog inde i mig var meget virkelig.
Jeg har bagefter fået rigtig mange tanker op til overfladen, og jeg har fået arbejdet med dem. Nogle af mine bange anelser var begrundede og rigtig mange var slet ikke. Som i overhovedet slet ikke og totalt overdrevet. Der var nogle følelser omkring nærvær og selvværd, som jeg godt kan se, at det ville have været rart, hvis jeg havde fået hjælp til at forstå. Den viden kan jeg nu give til dig, hvis du har brug for det.
Oplevelsen med computeren var lige nøjagtig den, som fik mine øjne op for, hvordan jeg pleasede andre i stedet for at pleje mig selv. Og oplevelsen har medført, at jeg har fået øjnene op for en masse andre tanker og følelser, som har holdt mig tilbage. Det er nu et overstået kapitel, og jeg er klar til at dele ud af min viden og mine erfaringer.
Min baggrund for at kunne hjælpe dig
Jeg har gennemført mere end 5000 samtaler siden 2012: om kritiske forhold, om private forhold, om alt mellem himmel og jord og om det som er stort og om det, som er småt, så jeg tænker, at der skal noget til, før du kan overraske mig.
Samtalen mellem dig og mig bliver ud fra dine oplevelser i livet og med mine synspunkter som hjælp til at du får en bredere forståelse. Jeg hverken vil eller kan tage beslutninger for dig. Det som jeg ønsker, er at hjælpe dig til at blive sikker på, hvilke beslutninger, og hvilke rejser, som du føler dig tryg ved at tage i dit liv.
Uanset samtalens art, så tager jeg ikke notater, og jeg fører ikke journal.
Læs mere om min baggrund her: Om Steen Andersen.
U D T A L E L S E
Utrolig rejse. Da jeg først møder Steen, kunne jeg aldrig have forestillet mig selv, hvor jeg er i dag. Steen lærte mig at se anderledes på livet, selv om det ikke var let. Jeg har forbedret mit liv på alle punkter, mit forhold som hang i en tynd tråd, mit arbejdsliv som jeg ikke kunne holde ud, og lysten til livet. Og nu er mit forhold stærkere end nogensinde før, mit arbejdsliv har udviklet sig til noget jeg ikke troede kunne lade sig gøre i mit fag og Steen hjalp mig med at finde min egen vej i livet. Steen er meget professionel i sit arbejde. Han ændrer liv!
Du kan booke din 1:1 samtale her
Den første, afklarende samtale koster 0,- kr.
Afklarende samtale
Hvad har du brug for ... ?- Tro på og tillid til dig selv – stop dine bekymringer !
- Undgå at dine grænser bliver overskredet – stop med at please andre uden grund !
- Få lethed i din hverdag – stop med at bebrejde dig selv (og andre) !
- Undgå at lave fejl – stop den dårlige samvittighed !
- Vær perfekt, som den du er – stop den indre kagerulle !
Lær at bruge Loven om Tiltrækning
Lær at bruge Loven om Tiltrækning, så dit liv lander autentisk.
Du er centrum i dit eget univers og du skal selv bestemme i dit liv, for det har ingen anden ret til at gøre.
Den første indledende samtale koster dig kun din registrering og din tid. Forstå, hvorfor jeg kan hjælpe dig ved at tjekke min baggrund ud her: Om Steen Andersen.