Når du ser den måde andre mennesker opfører sig på, så kan du bruge disse mennesker til at være modeller for din egen opførsel. Du kan bruge dem som modeller til, hvordan du gerne vil have, at din egen adfærd skal være, eller hvordan den ikke skal være.

Ved at arbejde med din egen væremåde og adfærd og ved at bearbejde dig selv, kan du ændre den måde du opfører dig på overfor andre. Du kan dreje din fremtoning og dermed og din udstråling. Det er op til dig, hvor meget du vil ændre dig og på hvilken måde du vil ændre dig.

Du er blevet, som du er, ud fra den prægning som du har modtaget gennem dit liv. Hvis du vil ændre det, kan det lade sig gøre at ændre det tilbage igen. Eller du kan dreje det til noget nyt.

For at ændre din nuværende prægning, er det nødvendigt, at du laver en ny prægning, der peger i den retning, som du ønsker. Intet er for stort eller for småt, og du kan præge alt ind, hvis du arbejder på det.

Ved at du observerer på dig selv, kan du blive bevidst om, hvad det er, der sker helt inde i dig. Du skal observere både på tanker, ord, handlinger og intensioner.

Når du finder de formulering og de intensioner inde i dig, som er i strid med din nye vej, så kan du lave dem om. Gør op, at de ikke tjener et brugbart formål længere og beslut dig for, hvad du kan gøre i stedet, som er bedre.

Modellering af din egen opførsel

  1. Tag et stykke papir, hvor du laver to lodrette streger, der danner tre kolonner.
  2. I den venstre kolonne skal du skrive, hvad du gerne vil ændre dig fra.
  3. I den midterste kolonne skriver du kort, hvad du gerne vil ændre dig til.
  4. I den højre kolonne skriver du eksempler, hvor du allerede nu kan se, at du har ændret dig.
  5. Fordyb dig i, hvordan opluysningerne som du har skrevet, påvirker dit liv.

Hvis du vil slippe en tilstand, starter du med at udfylde venstre kolonne. Den midterste kolonne bruger du til at skrive, hvad du gerne vil i stedet.

Vil du opnå en ny tilstand, starter du med at udfylde den midterste kolonne. Den venstre kolonne bruger du til at skrive, hvilken opførsel du gør nu, som står i vejen.

Vær opmærksom på, at det tager tid. Og det kan være, at du synes, at du skal sluge kameler. Det er ikke tilfældet. I stedet er det en forståelse af, hvad der har givet din opførsel, som gør det muligt for dig at ændre det.

Det er vigtigt, at du bruger tid på at finde de steder i dit liv, hvor du allerede har opnået den succes, som du ønsker. Det skal ikke være indenfor samme tema. Det kan være i andre af livets forhold.

Succesen med at have tålmodighed overfor kæresten kan bruges som inspiration til at have tålmodighed overfor naboen. Det du skal, er at finde tålmodigheden frem og bruge den i flere situationer.