Er du et af de mennesker, der får at vide, at du er kontrollerende eller synes du selv, at du er kontrollerende, er det måske ikke helt så slemt endda.
Jeg oplever ofte, at der ikke er tale om at have kontrol i den egentlige betydning af, at være kontrollerende. Ofte er der tale om, at have brug for struktur. En struktur, der giver en ensartet måde at arbejde på og som giver et resultat der virker. Dette resultat er ikke nødvendigvis det hurtigste eller mest smarte at bruge – men det virker.
Behovet for struktur kan komme af mange forskellige årsager. En af disse årsager hos voksne er, at de har fået for stort ansvar som børn. Altså at de som børn er blevet pålagt for stort et ansvar eller de som børn har taget et for stort ansvar på sig. Ofte har de ikke haft forælder eller andre rollemodeller i deres opvækst, som har haft tilstrækkeligt med overskud eller ressourcer til at hjælpe dem.
Løsningsmodel
Den måde vi arbejder på, handler om at give slip på de rammer du har inde i dig, som ikke kan finde tillid til, at der er andre og måske mere smarte løsninger. Vi arbejder med trygheden i dig, med nye rammer og at have tillid til, at andre løsninger også vil virke.