Vi kan alle se tilbage på en opvækst, hvor vi har oplevet både at få vores vilje, ikke at få vores vilje, og at være tvunget af forskellige omstændigheder, til at være i handlinger eller under omstændigheder, som vi ikke bryder os om.
Nogle gange har sådanne omstændigheder det med at sætte sig som traumer, også selvom det ikke er berettiget. At være svigtet som barn sætter sig som forskellige mønstre, der er meget karakteristiske for den enkelte. Et af de typiske mønstre er behov for struktur, der ofte betegnes som kontrol, uden at det nødvendigvis er det.
Et andet typisk mønster er mangel på selvværd, der kan komme til udtryk på mange forskellige måder som for eksempel ikke at knytte sig til andre eller kun have en meget lille omgangskreds. Det kan være at have faste overbevisninger, uden at være åben for, at andre muligheder vil virke. Og der kan være en del andre indikatorer.
I ekstreme tilfælde, kan svigtet sætte sig som angst.
Det gode er, at du kan gøre noget ved det, hvis du er i den kategori. Den korte forklaring er, at de rollemodeller, som skulle have vist dig vejen, da du var barn, ikke har levet op til den kvalitet, som du havde brug for. Du er blevet voksen for tidligt, da du selv har skullet udtænke modeller til, hvordan livet fungerer. Modeller, som har virket for dig som barn, og som nu er blevet tjenlige til fornyelse.
Det betyder, at du har brug for at slippe dine mønstre fra barndommen og finde dig nye rollemodeller, som du kan tage ved lære af. Du har derfor også brug for at give slip og at turde give slip og at være villig til, at det, som du har gjort indtil nu, kan gøres på en anden måde.
Tilgivelse er det vigtigste værktøj i dette arbejde. Med tilgivelse lader du dit ego slippe den følelse af uretfærdighed, som egoet bærer rundt på. Det betyder ikke, at du godkender den handling, der ligger bag hændelsen. derimod betyder det, at du slipper det følelsesmæssige bånd, som bor i dig. Et bånd som situationen ikke bærer på, og din eventuelle modpart bærer heller ikke på samme følelse. Det betyder, at følelsen kun nager i dig selv.
Du er mere værd, end at bære rundt på følelser, der nager. Nagende følelser er en begrænsning for dig i dit liv, og det har du ikke brug for. De hæmmer alle de muligheder, som bor i dig, og som du kan lade komme til udtryk. Du skal derfor ikke udvikle nye kompetencer. I stedet skal du afvikle dine begrænsninger.
